 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
|
Rapport for 3. delperiode i 2003
Fra 1. september til 31. december 2003
(6. og sidste periode i projektet)
| INDLEDNING VEDR. BAGGRUND OG STATUS FOR PROJEKTET | |
Nærværende rapport vedrører den 6. og afsluttende periode i Korsør Produktionshøjskoles 2-årige kompetenceudviklingsprojekt. Hermed afsluttes den del af projektet, der medfinansieres via Vestsjællands Amtskommune af Den Europæiske Socialfond.
I nærværende rapport har vi derfor lagt særlig vægt på – foruden omtale af de aktiviteter, der har fundet sted i den sidste periode – at give skolens eget bud på konklusioner og visioner omkring læring på produktionshøjskolen her ved afslutningen af projektet samt at give en beskrivelse af, hvordan vi har forestillet os, at kompetenceudviklingen kan videreføres og videreudvikles efter EU-støttens ophør.
For at forstå sammenhængen i kompetenceudviklingsprojektet henvises til de 5 tidligere udsendte rapporter, der alle findes på skolens hjemmeside www.xor.dk (Gå ind under Den Europæiske Socialfond).
Det tilføjes, at vi også arbejder på at få lagt alt elektronisk undervisningsmateriale fra det samlede projekt ud på skolens hjemmeside, hvor det om kort tid vil være tilgængeligt for alle.
Endelig er projektet også blev fulgt og evalueret af Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) ved Marianne Søgaard Sørensen, og i januar 2004 vil der blive udgivet en evaluering.
DPU har i perioden fulgt projektet på sidelinien og har foretaget punktvise nedslag i form af observationer, interviews og spørgeskemaer. Rapporten kommer til at bestå af 4 overordnede kapitler:
| KONKLUSIONER OG VISIONER OM LÆRING PÅ PRODUKTIONSHØJSKOLEN VED AFSLUTNINGEN AF PROJEKTET | |
Der var engang en struds.
Den ville gerne kunne flyve. Den øvede og øvede sig.
Efter hård træning lykkedes det strudsen at lette fra jorden og flyve et kort stykke.
Det gav den ny inspiration, og efter yderligere hård træning
var det en skønne dag en kendsgerning, at den kunne flyve.
Verden over var der stor interesse for strudsen, der kunne flyve,
og på verdensplan blev der taget initiativ til et kursus for alle strudse,
der ville lære at flyve.
Kurset blev afviklet i Australien, og der kom strudse fra mange lande.
Vores struds var selvfølgelig lærer på kurset.
De øvede sig og øvede sig, fik teoriundervisning og små praktiske råd.
Nogle lettede en smule fra jorden og var dermed gode eksempler for de andre.
Men sidste dag havde alle lært og flyve.
Derfor holdte de også en stor fest, hvor de fejrede at de kunne flyve.
Næste dag sagde de farvel til hinanden
og takkede vores struds for, at de havde lært at flyve.
Og så gik alle hjem.
Pointen i historien om strudsen turde være rimelig klar. Hvor ofte har vi ikke været på spændende kurser og er blevet dybt inspirerede af de mange gode indlæg, deltagelse i emnedage og workshops etc., men når vi kommer hjem til familien og skal fortælle om det, er det ofte beskedent, hvad vi kan huske.
På samme måde, når det drejer sig om at omsætte det i den organisation, vi er en del af – så forsvinder det alt for hurtigt. Vi begynder at gå igen, frem for at flyve.
Ved afslutningen af det 2-årige kompetenceudviklingsprojektet med udgangen af 2003 har vi fundet det naturligt her i den sidste delrapport selv at forsøge at formulere nogle visioner for skolens undervisningsvirksomhed efter projektophør. Disse visioner har naturligvis baggrund i hele projektet, men er i den følgende form specielt inspireret af oplægsholderne på konferencen i december, herunder især Steen Larsen og Kim Kabat.
Som vi skrev i EU-rapport nr. 4 har der i medarbejdergruppen - med udgangspunkt i de mange projektaktiviteter og herunder især de mange teorier, der er blevet bragt til torvs under lederuddannelsen - især været diskussioner om, hvordan man bedst lærer i praksis, og hvordan man opnår det bedst mulige læringsmiljø.
| Hvad er vigtigst? | |
For eksempel synes nogle, at produktionen er det vigtigste, mens andre mener, at det er afgørende nødvendigt med en socialpædagogisk indsats overfor eleven, for at hun eller han i det hele taget kan lære i praksis ude på værkstederne.
Under diskussionerne blev der også peget på, at der kan være en alvorlig risiko for, at man som lærer og skole kan fejlfokusere på, hvad der er elevens behov. Man opnår i hvert fald intet ved alene at fokusere på eleven og elevens problemer. Ligeledes vil det være urealistisk at tro, at en fokusering alene på produktionen kan løse problemerne.
Vores konklusion er fortsat, at ingen har helt ret, og at det rigtige svar ligger i "trekanten" – i relationen mellem elev, lærer og produktion.
Men læreren har et vigtigt tilrettelæggelsesarbejde at tage sig af: Vi må blive dygtigere til at strukturere arbejdet og produktionen på skolens værksteder, så eleven kan lære sig noget – samtidig med at vi får større indsigt i, hvordan vi selv er og virker som lærere. Problemet er nemlig, at lærerens subjektivitet kan være med til at skubbe eleven ind i en objektsituation.
| Undervisning baseret på forståelse | |
Overordnet set er der 2 veje i undervisning: undervisning baseret på hukommelse – og undervisning baseret på forståelse. Den traditionelle undervisningstænkning bygger på opbevaring af oplysninger i elevernes hoveder, hvilket er både et dybt forældet system og et galmandsværk.
Forståelse kan imidlertid ikke transmitteres. Hvis man skal forstå en situation, skal den skabes af eleven selv. Forståelsen fødes af tidligere forståelser og forudsætter, at der skal noget ind i hovedet på eleven, inden man kan komme videre. Der skal altså transmitteres information for at etablere forståelse.
Læreren skal selv forstå det, eleven skal forstå. Forståelse skal induceres, så det kan omformes (transformeres) af eleven. Motoren er elevens egen praksis. Eleven tilegner sig praksis i sin egen udgave. Hjernen fungerer bedre i en aktiv situation (modsat en receptiv situation, som i det gamle system).
I den kommende tid bør vi derfor som skole fokusere mere og mere på de områder, hvor vi kan ændre praksis, eller de omstændigheder ved vores egen adfærd, som vi kan gøre noget ved, altså:
- Produktionen: opgaver, der bygger på nødvendighed
- Os selv: lærerne
Men hvad så med det tredje element i "trekanten": Eleverne?
| Er det de unge selv, der er noget galt med? | |
Der er en udbredt tendens til at tænke i, at de unge er svage eller tunge. Tænke i, at de unge er "forkert" orienteret frem for at være ressourceorienteret – se i muligheder.
Det at kunne rumme de unge handler om, hvad vi som medarbejdere kan rumme, og vi kan ikke rumme mere, end vi kan rumme i os selv. Det handler derfor om vores egen rummelighed, vores personlighed, vores autencitet. Så vi skal arbejde med vores personlighed i relation til vores faglige virke.
Kodeordene er, at vi som medarbejdere skal se, møde, forstå, acceptere de unge som de er, og dermed hjælpe de unge til at rumme egen integritet, samtidig med at vi som medarbejdere bevarer lederskabet i værkstedet og stiller de krav – faglige som personlige - der er nødvendige for at løse værkstedets opgaver.
| Er det samfundets skyld? | |
Da produktionsskolerne startede i 80’erne var vi et modsvar på arbejdsløsheden, ikke på individets problem. Men arbejdsløsheden som et samfundsskabt problem.
Dengang beskrev vi bl.a. vores målgruppe således:
Nogle var konjunkturbestemt arbejdsløse, og når der kom mere gang i "hjulene", så ville de også få arbejde.
Andre var strukturbestemt arbejdsløse på grund af ændringer i samfundet, typisk til mere komplicerede job og øgede boglige krav m.m. Hvis de så fik mere uddannelse og søgte andre brancher, så ville de også få arbejde.
Atter andre blev betegnet som socialt betinget arbejdsløse. Årsagerne blev forklaret ud fra deres familiemæssige baggrund og f.eks.alkoholmisbrug el.lign. Hvis de kom af dette misbrug, hvis de fik mulighed for at lære i praksis og møde anstændige voksne osv, var der også mulighed for, at denne gruppe kunne komme i arbejde.
Der blev fokuseret på samfundet og på, hvad der kunne gøres for at komme de barrierer til livs, som forhindrede de unge i at blive aktive medborgere. I de seneste år har der været en klar tendens til – også inden for produktionsskoleverdenen - at vende blikket mod de unge, ja, nærmest ind i de unge selv. At se på deres indlæringsproblemer, deres motivationsproblemer, deres adfærdsproblemer. Det er de unge selv, der har problemet - ikke længere til at få et arbejde, men nu forrykket til, at de har problemer i forhold til læring.
| Fordomme over for de unge i produktionsskolen som institution? | |
Målet er selvfølgelig ikke, at vi igen i kor skal råbe: det er samfundets skyld!
Men det ser ud til, at vi efterhånden har skabt et billede af de unge som nogle, der ikke kan eller vil klare at gennemføre en uddannelse. De unge tilpasses nogle kategorier, der tilfældigvis lige passer ind i vores forståelsesramme, og hvor produktionsskolens måde at handle på modsvarer lige netop de behov, som vi har analyseret os frem til, at de unge har.
Først og fremmest har vi dermed skabt en base for os selv. Vores institution er nødvendig for samfundet og nødvendig for de unge. Ergo: Vi er nødvendige!
Faren er, at elevernes problemer ikke kun bliver defineret i mødet med institutionen, men at deres problemerne reelt også bliver defineret under hensyn til mere eller mindre bevidste normer, kategoriseringer og forestillinger, som er indlejret i institutionen, og som der ikke stilles spørgsmålstegn ved ("Det er bare sådan, det er!).
Selvfølgelig skal vi have viden om de unge, forstå deres baggrund, kunne analysere nye tendenser og finde frem til elevernes reelle forudsætninger og muligheder.
I relationen mellem elev og lærer handler det først og fremmest om at skabe et godt forhold og at se mulighederne hos hver enkelt deltager, men at se det i forhold til det, man er fælles om, nemlig produktionen. Det gør ikke produktionen til et mål i sig selv, men fortsat til et middel eller metode, hvorved deltagerne kan udvikle sig såvel fagligt som personligt.
| Hvordan får man kompetence? | |
Kompetence er en funktion, der er skræddersyet til bestemte krav. Det smarte er, at en kompetence er et konkret svar på krav fra omgivelserne, fra de opgaver, der stilles på skolernes værksteder. Kompetence kommer ikke af gener, men af praksis! Alle kompetencer har en tilhørende praksis, som man skal have adgang til. Kompetencen er noget man kan og som bygger på praksis.
Alt arbejde er hjernearbejde. Det er i virkeligheden noget vrøvl at tale om åndens og håndens arbejde. Hænderne er terminaler. Afgørende er, hvad der sker i hjernen (de mentale operationer) – og det ikke bare, fordi det er "finere".
Afgørende, om eleven er i en subjekt- eller objektsituation – ikke, om der er tale om boglige og ikke-boglige situationer. Om man kan blive kompetent eller ej. Og der må altid være en balance mellem teoretiske indsigt og praktisk funktion.
| Produktionsskolernes styrke: Værkstederne som laboratorier for læring. | |
Vi skal derfor sætte kikkerten mod vores skoleforms styrke - mod det laboratorium for læring, som vores værksteder repræsenterer. Vi skal igen igen flytte blikket fra individet til, hvad der på vores værksted muliggør læring, og hvad der forhindrer læring.
Vores værksteder er ikke for individer, som lærer i isolation, men praksisfællesskaber, hvor udgangspunktet er de levende og foranderlige relationer, vi som individer indgår i med andre mennesker og med de redskaber, arbejdsgange og rutiner, der hersker i vores forskellige værkstedsfællesskaber.
I vores fokus på læringslandskabet i vores værksteder skal vi tage udgangspunkt i de konkrete praktiske situationer, som eleverne er en del af, og arbejde med de ressourcer og barrierer, der påvirker elevernes læreprocesser.
Vi skal fokusere på de mange muligheder i værkstederne: produktionen, nødvendigheden, synliggørelsen, den tavse viden, imitationen, identifikationen, rutinerne, øvelsen , læringen om og med redskaber, sidemandsoplæringen, rollemodellerne osv.
Vi skal erkende de problemer, vi har: at der på værkstederne ofte er for få erfarne elever , at vi har både for meget simpelt og for meget kompliceret arbejde – og både for meget og for lidt gentagelse i arbejdsopgaverne.
| Den effektive læreproces: 3 krav! | |
For at læreprocesserne skal være effektive, har Steen Larsen opstillet følgende 3 krav, som skal være til stede samtidig:
1. Eleverne skal deltage i en praksis, hvor de selv kan være produktive
Arbejdet skal tilrettelægges kvalificeret, således at arbejdsopgaverne – hvad der er forsvarligt -flyttes til eleverne.
Lærerens rolle er at lede og fordele de pædagogisk rigtige arbejdsfunktioner, herunder arbejdsprocesser og arbejdsmaterialer, og at beskytte elevens egen arbejdsproces.
Lærerens rolle er dermed mere virksomhedslederens eller værkførerens. Til lederniveauet hører arbejdsopgaver, der er langt mere komplicerede, og som også fordrer kompetenceudvikling af lærerne, for at eleverne kan komme videre.
2. Lærerne skal skabe engagement
Følelserne har vigtig funktion for den enkelte. Følelserne afgør, hvad der er vigtigt og ikke-vigtigt.
Hvad der skal ind (læres), og hvad der ikke skal ind.
Vi opbevarer ikke ligegyldige situationer – kun situationer, som følelserne er med i. Det er afgørende vigtigt at være engageret i arbejdet – at der skabes engagement.
Hvordan skaber man engagement?
Ved selv at være engageret. Ved at vise engagementet, så det bliver tydeligt. Og engagement smitter!
3. Arbejde engageret i grænseområdet af sin nuværende formåen
Der skal være mulighed for at arbejde engageret i grænseområdet af sin nuværende formåen. Dér, hvor eleverne hver især er nået til.
Der er ikke tale om undervisningsdifferentiering efter den gængse opfattelse, men om individuel læring, der foregår i den enkelte elevs vækstlag.
Ovenstående er et forsøg på konklusioner og visioner omkring læring som det ideelt bør udfolde sig på Korsør ProduktionsHøjskole. Inspiration, begreber m.m. er hentet fra indlæg, konsulenter, debatter m.m. . og derfor en stor Tak til alle for at vi kommet et "spadestik" dybere i beskrivelsen af vores pædagogiske praksis.
| GENNEMFØRTE AKTIVITETER I SIDSTE DELPERIODE | |
Fælles konference d. 4. december 2003
I alt ca. 60 medarbejdere fra følgende produktionsskoler: Virring, Kalundborgegnen, Multicenter Syd og Korsør deltog i en konferencedag under temaet Kompetenceudvikling på produktionsskolerne på Musholm Bugt Feriecenter.
Lederuddannelse.
Emner gennemført i perioden af henholdsvis ARGO og Ledelsesakademiet:
Med praktiske øvelser, båndede og renskrevne elevinterviews.
Netværk, operationsdiagram og Gantt-kort.
Individuelle kurser:
Individuelle samtaler
Der er ført individuelle samtaler med samtlige medarbejdere på baggrund af Discover-testen samt om målet for skolen
Møde i styregruppen
Der har været afholdt møde i styregruppen , samt orienteringsmøde for kommunale sagsbehandlere og ungdomsvejledere.
|
KOMPETENCEUDVIKLINGEN EFTER PROJEKTOPHØR: PRODUKTIONSSKOLERNES ALTERNATIVE UNIVERSITET |
|
I den nedsatte styregruppe af produktionsskoleforstandere bag kompetenceudviklingsprojektet har vi haft flere drøftelser omkring tilrettelæggelsen af den fælles konferencedag i begyndelsen af december med fokus bl.a. på perspektiver og handlemuligheder med hensyn til den fremtidige kompetenceudvikling, herunder de 4 produktionsskoler kan spille sammen i et læringsnetværk.
Det har i den forbindelse været vigtigt at gøre sig klart, at man meget nemt kan falde i den grøft, hvor al komptenceudvikling er godt. Lad os få meget af det. Jo mere, desto bedre.
Mange sider : "Lad os beskrive en grunduddannelse for produktionsskolelærer med overbygning, opfølgning og seniorkurser etc." Men det er netop bekymrende, at mange uddannelsesområder er faldet i denne grøft. Der er altid et kursus mere i pakken – også for de udbrændte!
Nogle gange ser det ud til, at det sidste kommer i naturlig forlængelse af rækken. Det er ikke for at være hovski-snovski. Vi kan alle være i en situation, hvor vi har behov for noget andet, få ladet batterierne op etc.
På produktionsskolerne taler vi om styrken i, at de unge møder nogle voksne – nogle anstændige voksne, nogle der er dygtige til deres fag, som har glimt i øjet, som kan skabe en god stemning og ægte engagement på værkstedet, som reelt kan byde på et udfordrende værkstedsmiljø, med en alsidig produktion, med masser af nødvendighed. Og vi taler om, hvor fint det er, at vi er forskellige, at de kan mærke smeden, maleren, skibsbyggeren, musikeren, gartneren osv…
Så sender vi alle på det samme kursus, så vi får det samme sprog. Det er pædagogisk/psykologiske kurser, som der efterhånden er mange af i vores verden. Det er snart længe siden, vi har været på et fagligt kursus indenfor vores fag. Og så står vi og siger, at de unge møder et autentisk værkstedsmiljø.
Dette ikke fremhævet som modsætning til nogle af de værktøjer og den viden som vi via projektet er blevet ført ind i. Men fremhævet for at få balance i forhold til, hvad vi skal tage op, når det handler om at finde ud af, hvilket indhold og form efteruddannelse og kompetenceudvikling skal have på vores område.
Men med konferencen d. 4. december 2003 og med de mange fælles forudsætninger på de 4 deltagende skoler var målet at afstikke rammer og indhold for et fremtidigt lærings- eller kompetenceudviklingsnetværk de 4 skoler imellem.
Og for at det ikke skal lyde for kedeligt - et lærings og kompetenceudviklingsnetværk – blev der stiftet et alternativt universitet – Produktionsskolernes Alternative Universitet
Det alternative består i et oprør,
Men igen - det er vigtigt at forstå, at det er en balance - en balance inden for skolens rammer: Hvad kan vi som samlet medarbejdergruppe? Og hvad skal den enkelte udvikle?
Og igen er det ikke ved at sige nej til nogle af de pædagogiske værktøjer, men ved at sige ja til også at holde fokus på det, der egentlig er det grundlæggende.
Nogle vil måske sige, at det er godt at komme væk engang imellem og blive inspireret. Naturligvis skal det også være muligt, men vi skal stoppe op og se på nye muligheder:
| AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER | |
ProduktionsHøjskole, har kun været muligt, fordi:
Når vi i dag også kan konkludere, at det har flyttet vores organisation, afklaret vores pædagogisk ståsted og tilført os en lang række nye kompetencer, så har det på trods af meget ekstra administration været en god investering.
En god investering, som vi skal takke de mange eksterne konsulenter, institutioner, firmaer for, at de har været med til at sikre gennemførelse af.
Investeringer skal plejes. I ovenstående rapport er der forsøgt peget på de nye initiativer, der skal sikre, at vi fortsat husker, hvordan man flyver.
Til indledning 